Anlægsstruktør eller Anlægsteknik

Anlægsstruktør eller Anlægsteknik – Enkeltperson eller Makkerpar

Vi søger en eller flere dygtige profiler med erfaring inden for anlægsbranchen. Har du måske en makker, du arbejder godt sammen med? Så har vi en spændende stilling til dig – eller jer!

Om stillingen
Vi søger en engageret og selvstændig medarbejder eller et makkerpar, som har erfaring med og interesse for opgaver som belægning, kloakarbejde, omfangsdræn og andre mindre anlægsprojekter.
Hos os får du/I mulighed for at arbejde på både store og små projekter og blive en del af et dynamisk team, der sætter en ære i at levere kvalitet til vores kunder.

Arbejdsopgaver:
• Belægning: Anlægning af flise- og stenbelægning på både private og erhvervsarealer.
• Kloakopgaver: Installation, reparation og vedligeholdelse af kloaksystemer, inkl. rørføring og afløb.
• Omfangsdræn: Etablering af omfangsdræn.
• Mindre anlægsopgaver: Jordarbejde og opbygning af haver og udendørsarealer.

Kvalifikationer:
• Uddannet anlægsteknikker eller anlægsstruktør
   – eller tilsvarende erfaring.
• Erfaring med belægning, kloak og omfangsdræn er en fordel.
• Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
   – gerne som et fast makkerpar.
• Praktisk erfaring med forskellige typer anlægsopgaver.
• Kørekort B.

Vi tilbyder:
• Et afvekslende job i et positivt og fagligt stærkt team.
• Mulighed for at arbejde både alene eller som makkerpar på små og store projekter.
• Gode arbejdsforhold og mulighed for faglig udvikling.
• Løn efter kvalifikationer.

Hvem er vi:
Bakkelygård Entreprenør & Anlæg blev etableret af Martin Jacobsen tilbage i 2005. Siden da er vi vokset til 30-35 medarbejdere. Vi udfører alt inden for de klassiske bygge -og anlægsopgaver og vi er med til at uddanne både anlægsgartnere, anlægsstruktører, brolæggere og rørlæggere. Vi har base i Skibby men løser opgaver i store dele på Sjælland.

Interesseret?
Hvis du – eller I – har lyst til at være en del af en virksomhed, hvor arbejdsopgaverne er alsidige og samarbejdet er i fokus, så glæder vi os til at høre fra jer.
Send ansøgning og CV til lotte@mjbakkely.dk

Vi ser frem til at høre fra dig – eller jer!