Profil af Bakkelygård Entreprenør & Anlæg

Bakkelygård Entreprenør & Anlæg blev etableret af Martin Jacobsen tilbage i 2005. Siden da er vi vokset til 25-30 medarbejdere, og vi er med til at uddanne både anlægsgartnere, anlægsstruktører, brolæggere og rørlæggere. Vi har base i Skibby men arbejder også i København, Nordsjælland, Holbæk, Roskilde og Frederikssund

Et sundt arbejdsmiljø

Vi har en travl hverdag, og vi sørger for altid at være en loyal og kompetent samarbejdspartner, der leverer høj kvalitet til den aftalte tid. Det kan vi, fordi sammenholdet og samarbejdet hos vores ansatte fungerer – og fordi vi aldrig har mere travlt, end vi også har tid til at prioritere teambuilding, sociale events mv.

Hos Bakkelygård Entreprenør & Anlæg er medarbejderne vores vigtigste redskab. Deres faglige stolthed og kollegiale sammenhold er en vigtig del af vores DNA. Netop derfor er trivsel og et sundt arbejdsmiljø meget mere end flotte ord hos os.

Bæredygtige og klimavenlige løsninger

Fremtidens byggerier er bæredygtige, for det er nødvendigt at komme op med nye løsninger for at være med til at bekæmpe klimakrisen. Derfor løser vi mange opgaver i forbindelse med bæredygtige byggerier, der eksempelvis bliver Svanemærket eller DGNB-certificeret. Her etablerer vi LAR-løsninger, som blandt andet adskiller regn- og spildevand samt opsamler regnvandet i bassiner eller genbruger det til tøjvask og toiletskyl.

Anlæg 2
image2